Liv og Mening
En dag skyndte jeg mig ned ad gaden. Fordi der var noget jeg skulle…..
Og pludselig gik det op for mig, at der ikke var noget under mig – jo, da var jorden, men under Jorden, under vores planet, var der ingenting. Og over mig var der heller ikke noget!
Himlen ender ikke et sted, den fortsætter bare ud i ingenting.
Jeg holdt op et lille sekund med at skynde mig. Fordi det var fuldstændig meningsløst….
Jeg er kun et blink i denne uendelighed. Og så er jeg væk.
Men jeg er heldig, fordi der oftest indfinder sig en følelse af, at jeg er forbundet med alt; og lige præcis dér finder jeg mening.
Jeg har lært over tid, at det er vigtigt at træne et åbent hjerte for at kunne finde mening i meningsløshed og et væren, der er nysgerrigt og kærligt, så det med mod, længsel og ærefrygt hjælper mig ved at holde ved og udfolde mig.
Men ikke alle er så heldige………….for nogen fylder meningsløshed det hele og det er dér, hvor jeg gerne vil møde mennesket, i den dybeste dybde.
